Formål
Formålet med dette projekt er at give blinde og synshandicappede adgang til e-learning kurser. Det vil ske ved hjælp af følgende tiltag:
1. Evaluering af eksisterende e-learning kurser i projektpartnernes lande ved hjælp af nyudviklede evalueringsværktøjer, idet der tages hensyn til de specielle behov hos synshandicappede:
-tilgængeligheden til alle elementer i et e-learning miljø
-den metodiske opbygning af udbudte e-learning kurser
-muligheden for at have specialuddannede Tele-Coaches til rådighed i forbindelse med de metodiske behov og de nødvendige tekniske hjælpemidler, der benyttes af synshandicappede.
2. Publisering af resultaterne med detaljeret beskrivelse af aktuelle kurser og udbydere af e-learning services for synshandicappede på nationalt og internationalt plan via website, konferencer, fagblade og messer. Interesserede serviceudbydere, distributører og udviklere af e-learning platforme, -media og -software bidrager til informationsmaterialet, ligeledes undervisningscentre for synshandicappede og interesseorganisationer. En web-baseret database vil oplyse om alle kendte, relevante e-learning kurser i projektpartnernes hjemlande. Kurserne vil blive vurderet efter graden af tilgængelighed, og udbudet og kvaliteten af kurserne.
3. Udvikling af retningslinier for serviceudbydere og udviklere af multimedie- og e-learning platforme. Disse retningslinier går på de vigtigste elementer i en e-learning platform: Learn-management systemet, videokonference systemet og multimediematerialets indhold.


